mandag den 31. august 2009

Ude og hjemme igen.

Det er ikke nemt at overraske nogen, som har set og oplevet alt muligt, som ikke kan købes og ses herhjemme. Datterens japantur har bare været en kæmpeoplevelse og sønnens tur til De Vestindiske Øer ligeså.

Jeg bager nu om dage alt for sjældent (hvorfor mon ?-sagde vægten) - og det har Maja ofte "brokket" sig kærligt over. Men hun bager selv nogle fremragende kager, så lad dog barnet !

Men jeg kastede mig ud i at bage muffins, da jeg i anden anledning var en tur hos Specialkøbmanden i Rødovre. Eller cupcakes, som amerikanerne kalder det.


Papirerne er fra DCVW og bogstaverne er "dragonfly" og "diesel"


Jeg lavede plads til lidt flere fotos ved at skære karton til og folde det.


Tricket var at lave noget, der var helt anderledes, end det jeg ellers bager. Ja, det er jo ikke flødeskum, som jeg har pyntet kagerne med, men noget jeg aldrig har smagt eller lavet før.
Det er en slags creme og så alligevel ikke. Det smager godt, og jeg kan godt forstå at børnene i USA er vilde med det. Cremen kan farves i alle mulige farver. Jeg har pyntet/distresset dem med lidt lilla spray og glimmer. hahaha - man er vel scrapper.


Det skulle jo både være orientalsk inspireret og noget fra Caribien. Flyvemaskine fordi, de fløj med vandflyver og nogle blev pyntet med farvede fisk. Majas fik en lille foldet vifte og små udstandsede japanske blomster. Bagpå satte jeg hhv. det amerikanske og japanske flag.

Det er iøvrigt bananmuffins med chokolade, så det helt naturlige "nej tak" -bliver fuldstændig sat ud af spil og man får først dårlig samvittighed bagefter, når selv elestikbukserne strammer.

Kagerne gjorde ihvertfald lykke og jeg var bare lykkelig over at have dem begge hjemme igen i god behold.

8 kommentarer:

Charlie sagde ...

SÅ kom den - jeg har jo været frygtelig nysgerrig. Det er et SKØNT LO du har fået lavet - og nogle fint pyntede og kan jeg forstå også velsmagende muffins. Din side hænger utroligt godt sammen og jeg vil endnu engang bøje mig i støvet (det må da hjælpe lidt på livmålet, hvis man gør det ofte nok...) =0) Til lykke med "familiesammenføringen".

Mette sagde ...

Som altid et lækkert LO, og smart idé med at tilføje flere billeder.

Hvor ser de kager bare lækre ud.
Kommer der en opskrift på den lækre creme... lokke lokke

Pia sagde ...

sååå flot layout og med så mange dejlige detaljer, smart med måden at have flere billeder med på. Kors hvor ser de også rigtig gode ud de kager mums.

Anne Thormose sagde ...

Ej, hvor ser de kager gode ud - og rigtig flotte med en gang "glimmermist" på toppen. Du vil vel ikke dele ud af opskriften på den fine creme? - Er sikker på, at den vil gøre lykke hos både børn og voksne. ;o)

Anne Bente sagde ...

åhhhhh total flot lo altså,og for nogle kager da, jeg har ikke set mage, total flotte altså, hvor er det godt at begge børnene havde haft nogle fantastiske ture,ha en god dag.

Nikolette sagde ...

smukke kager og flotte foto af do. Hvis de smager lige så godt, som de ser ud, er der ikke noget til, at du har vendt det blinde øje til kalorierne GG

troll13 sagde ...

Som du plejer Gitte, så kan du ikke gøre noget halvt, eller bare som os andre ;o))) De kager er helt vildt fantastiske og da lige så dit LO, med en masse skønne detaljer :o))

Margit sagde ...

HOLD DA OP!!!! De kager er da TOTALT lækre...
Og den opskrift må du altså ud med... - selvom mine kager ikke kan blive HALVT så interessante som dine. Hvorfor er du ikke blevet KONDITOR??!! De er da vildt dekorative :o)))
Dit LO er også super fint med sædvanlige pletskud af mesterfotografen ;o) og søde små detaljer...
Rart at de begge to har nydt hver deres tur.... og helt sikkert rart for mor at ha' dem "hjemme" igen :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...