torsdag den 13. august 2009

Ny header og et enkelt hundealbum.

De sidste gange jeg har lagt fotos op på min blog, har jeg ikke kunnet lave ny linieafstand mellem de enkelte billeder. Det er r.....irriterende og jeg gider ikke bruge en masse tid på det. Men måske nogen har en god ide til hvad det kan være ??

Jeg lagt lagt en ny header på - også selvom sommeren snart er forbi. Min sommerferie slutter i morgen og når man ikke kan søge udaf (som visse andre i familien), så må man søge indad. Så en tur i Botanisk Have og udstyret med et 100mm macroobjektiv, fór jeg rundt som en anden gazelle...hmm eller var det en okse, efter sommerfugle og andet kravl. Er du meget blomsterinteresseret ? blev jeg spurgt af en ældre herre. Helt befippet blev jeg. Havde overhovedet ikke set, at der stod en og betragtede mine krumspring. Nej- gud fri mig vel. Jeg kan overhovedet kke kende forskel på blomsterne og er bedst til at slå dem ihjel. Det var krible krable - jeg var ude efter. Selvom blomster nu også er flotte at bruge sit macroobjektiv til. Men ikke lige den dag.
Svedig og lettere forpustet af at kravle, krybe og sidde i underlige hugstillinger - endte manden og jeg i cafeen, hvor vi nød et dejligt stykke kage og cappucino. Uuuhmmm det var godt. Også for ryggen.

For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville lave en hundealbum over en lille Westie, som blev 12 år -altså et lille mindealbum. Jeg fik helt frie hænder og en stak billeder - hæhæ nemt ik'

Men for at gøre det nemt for mig selv, så ville jeg bruge noget overskudskarton fra det passepartous jeg skærer fra, når jeg laver billeder til fotoklubben. Og lidt tykkere sort karton købte jeg i Crea i St. Kongensgade. Mønsterpapiret havde jeg. Hundepapirer fra DCWV. Så frem med Zutter Cutteren og et mønsterark pr. side. Så skulle det være 10-4.
Nu har jeg så aldrig prøvet at løbe Maraton - men jeg ved godt hvordan muren føles. For da forsiden og første side var lavet, gik jeg totalt i stå. Papirerne er simpelhen for spraglede til mig. Det skulle jo være nemt og enkelt og jeg ville ikke bruge tiden på at klippe i mønsterpapirerne. Først med "kniven for struben" (i det her tilfælde manden) fik jeg gjort det færdigt. Ellers havde det nok ligget endnu.
Jeg har brugt en masse sort karton, men det var for at få billederne løftet lidt fri af de skrappe farver.

En del af billederne var taget med en mobiltelefon og absolut ikke egnet til at printe. Men jeg købte på Scrap'n Dream messen Sizzix "pop up bold" skabelon. Og den er perfekt til lige at sætte de små fotos på.

Modtagerne har ikke selv set det endnu, men jeg er selvfølgelig spændt på, hvad de siger til det.

Det har ikke været det nemmeste, jeg har lavet, da jeg jo ikke kendte hunden så godt og heller sådan helt vidste, hvilke vaner osv. den har haft.

Jeg havde fået at vide, at hans kælenavn var mullemand, så det skulle selvfølgelig med. Og han gik også altid med bandana, så det lille tørklæde fra Jolee passede også fint her.
Jeg har skåret hul i forsiden, så man kan se billede fra side 1. Jeg har så for at beskytte billede lavet en transparent, der er sat foran.
På transparenten har jeg klæbet en lille tekst på "little secrets"
Albummet er lukket med en lukker fra Zutter-cutter, hvor jeg har stemplet tekst med distress ink.
På siderne "velkommen i min have" har jeg sat ekstra billederne ind, som man kan se, ved at løfte bl.a brandhanen, som er sat på med en magnet. At magnet så er så kraftigt, at man skal hiiiive for at få den op - er en helt anden sag. Det bliver ikke lavet om. Nej.
hahha- jeg kunne ikke la' være med at sløre hundenes ansigter også !!

Diecut hunden er en ny Quickutz, som er en Skotte - lavet om til en Westie. Den har selvfølgelig også fået bandana på. Og så vil jeg godt erklære "død over bogstav-stickers !!" Jeg hader dem. Der er aldrig nok, til at skrive de ord, man gerne vil. Og man tænker i timevis, om der er noget andet. Nej - så hellere mine die-cuts alfabeter. De er klar til fest og farver hele tiden.
Jeg var nødt til at scanne de billeder ind, som ikke måtte klippes i. Det forringer desværre kvaliteten - men her er Valde helt ny og ikke til at stå for. Nederst putter han med sit bedste legetøj (går jeg ud fra) - så der måtte jo også lige springe en gris el. to rundt.
Dette er så bagsiden, hvor pop-up bolden er lavet og de små mobiltlf.billeder er sat ind. Jeg har forsøgt at tage et billeder, hvor man kan se den snurre rundt. Det er da lidt sjovt !


Albummets sidst side er et billede, som de aldrig selv har set. Jeg tog det sidste år på Frilandsmuseet. Jeg har clonet hans snor væk, så det ikke forstyrrer billedet.
Jeg har brugt en masse forskellige stempler, diecuts osv. - men ikke nævnt det hele, så spørg endelig. Jeg skal nok forsøge at svare, så godt jeg kan.
Ellers tak fordi du kiggede med :-))

17 kommentarer:

Anne Bente sagde ...

Nååååå hvor er det dog bare et sødt album du der har lavet, jeg håber du snart er helt frisk igen
knusssss

Margit sagde ...

FANTASTISK!!!!!!!!!!!!!
Jeg har jo set dine indledende øvelser IRL. Men HOLD DA OP!!! sikke en drejning det har taget!!!
Du er eminent til tekst, billeder og opsæt... ganske enkelt.
Det er SÅ kært og vemodigt på een og samme tid... så jeg vil vædde på, at det album bliver SLIDT op af at kigge på og mindes en rigtig god ven og følgesvend.
Jeg må endnu engang bøje mig i støvet for et af dine super flotte album.
Tak for din søde kommentar på min blog. Jeg tænkte faktisk på dig, da jeg så resultatet af mit "skud".
Faktisk er det beskåret meget til min header. Spejlbilledet af hansvanen er større på originalen. Men historien fortælles på et LO fra Stockholm, som kommer senere, når jeg har dem alle klar.c",)

Gitte sagde ...

Waouw hvor er det album bare skønt. Super detaljer. Det er perfekt at du har sat sort under billederne, det gør det hele mere roligt med det mønstre papir.:)
Åh sikke nogle søde billeder af lille wallemand :)
Jeg er helt sikker på at det album bliver godt modtaget.:)
Sikke et fantastisk billede du har tage af den sommerfugl.:)
Du må ha' en rigtig god weekend.:)

Pia sagde ...

wow Gitte et super flot album og selv om det er mønstret papir har du formået at hunden stadig er i focus, flot med alle de lækre detaljer, de bliver helt sikker vildt begejstret for det lækre album.
Knus Pia

Pia sagde ...

Super flot album med mange skønne detaljer. Er vild med dit lille bandana på forsiden og snurrebolden er for cute! Er sikker på at de bliver meget glade for albummet - sikke et dejligt minde!

Nikolette sagde ...

Dejligt album og hvor er det sjovt med den pop up bolden!

Fedt MacroBillede du har fået fotograferet der! Sig mig, var dit fotokursus også med Svend på Samsø.. for jeg kommer til at tænke på den opgave vi fik om at tage macro billeder i sommer :-)

Karin sagde ...

Nøjj, en lækker-hunde basse du har :-)
Som altid en flot Header.. su er jo eminent til at fotografere :-)

Else-DK sagde ...

Hvor er det bare flot og gennemført, sådan ægte Gitte'sk ;-))
Rigtig godt med de ekstra tykke- for og bagsider, det gir lige lidt xtra til hele projektet.
Dejlig hund.

Stine66 sagde ...

Er du sindsyg et stort arbejde du har lagt i dette album. Jeg bøjer mig totalt i støvet ! - KANON FLOT - og ret genialt at bruge så meget sort karton til at berolige alle de vilde farvede papirer. Igen GENIALT !

Unknown sagde ...

Sikke et skønt album du har kreeret Gitte - og godt at Frank kom og gav dig et skub igang igen... Hver side er skøn i sig selv... som altid er du super god til detaljerne...!

Din retouchering af snoren på det sidste billede er perfekt. Havde du ikke fortalt det, havde man troet, at den sad fri et sted... og hvilken skøn overraskelse for modtageren, med et uset billede til sidst... Alt i alt en gennemført og uforglemmelig gave...! Knus Engel

frk-humlebi sagde ...

Hej Gitte. Jeg har ikke været forbi din side før, men efter at have set dit hunde-album må jeg sige at det ihvertfald ikke er sidste gang jeg kigger forbi din blog. Jeg skal selv til at lave et album over min hunde-dreng som måtte aflives i november, og efter at have set dit album har jeg fået helt lyst til at komme igang. Synes det er fantastisk flot lavet når man tænker på at du ikke kendte hunden, og derfor ikke kunne putte minder og anekdoter ind.
De bedste hilsner fra Karen

Charlie sagde ...

Jamen jeg er da helt mundlam - og NEJ det sker ikke tit. Det vovse-mindealbum er SÅ flot og SÅ gennemført og jeg kender SÅ mange familiemedlemmer jeg ville ønske jeg havde sådan 1 minde om - både 2 og 4-benene. 10 point til Frank for at sparke dig i po'po'en eller hvad han gjorde for at få dig videre i projektet. Sikke meget du kan få lavet når du ikke skal slå græs (intern joke...)! Jeg kan slet ikke forestille mig du har nået andet i din ferie end dette og jeg er SÅ IMPONERET over dig, dine detaljer og den overfede snurrebold - den må da tage pusten helt fra dem når de når til den side, hvis der overhovedet er pust tilbage i dem på det tidspunkt. Knus

Charlie sagde ...

OG må jeg iøvrigt tilslutte mig "død over bogstavsstickers-klubben". HELT enig - HURRA for die cut alfabeterne, så man selv kan bestemme farve, form og stavemåde. =0)

lam sagde ...

Wow ......kæft det er blevet godt , du er sq super dygtig Gitte. fed ide med den der pop up til sidst

troll13 sagde ...

Flot header du har fået.
Og så skriver du "et enkelt hundealbum"... For søren da Gitte, du laver ikke noget "enkelt". Det er bare så flot og gennemført. Og den bold til sidst sætter bare "prikken over i'et" den er fantastisk.

Charlotte Ravn sagde ...

Super flot header! Og hvor er det bare et skønt hundealbum, super gennemført og fantastisk ide med bolden til sidst!

rhh sagde ...

vildt flot album - så mange små gennemtænkte detaljer - men kan også godt forstå du måske gik lidt død i det undervejs - men hold da op et flot resultat

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...