Det er farligt at tage til Afrika - man bliver bidt af det!

Omsider lidt overskud til at lægge lidt nyt her på min blog. Og jeg skal nok lade være med at trætte med en laaaangt indlæg om det sidste halve års tid. Men fakta er, at vores to rejser til Sydafrika har fyldt rigtig meget i vores bevidsthed - ligesom vi har brugt tiden på vores dejlige barnebarn.

Indimellem er der så blevet lidt tid til det kreative - mest bestillingskort, men også lidt OSH kort på diverse messer ol.

Som I har kunnet se i et tidligere indlæg, så havde jeg en fotoudstilling i Fotocafeen og sørme om jeg ikke fik solgt to af billederne.

Begge billeder var taget på vores første tur og det ene er en dreng fra børnehaven i Diphuti School, hvor hele beløbet fra salget af billederne går til. Det andet er et zebraportræt i sort/hvid printet på en slags akvarelpapir, som ikke kan gengives her, hvor flot printet står.

 

Men vi rejser derned igen om nogle måneder og der skal vi ud på skolen igen  og denne gang overrække dem nye uniformer, tæpper og det pengene nu kan række til.
Mpalas manager er lige nu igang med at finde ud af, hvad børnene mangler og indkøbe det til vi kommer. Det bliver bare så fedt og en skøn følelse af, at man kan gøre en forskel. Så det er jeg megastolt af.

Og se bare nogle af børnene herunder - de er da livsbekræftende ik'? 

Og så lige et billede af skolens køkken ....for lige at sætte tingene i det rigtige perspektiv. Det foregår altså med brænde og ingen strøm!!.
For mange af børnene er det det eneste måltid, de får. Mange af børnene har aids og mange går rundt med slidte sko med huller i eller slet ingen. Mange er forældreløse og bor hos anden familie. Så de småpenge, som vi kan bidrage med, falder på et meget tørt sted.

Så et lille bitte glimt af, at turene til Afrika, som har taget en god bid af vores sjæl og hjerte....det er så et fantastisk smukt land, som alle burde tage til, hvis muligheden byder sig.

På vores anden tur i november, var vi afsted, som en ren fototur med naturfotografen Uri Golman. Et dejligt menneske, som i den grad forstår at fomidle sin viden og omsætte det til praktiske øvelser. På den tur fik vi så mange dyreoplevelser, at man skulle tro, man blev træt af at køre gamedrives. Men tværtimod - man kan ikke få nok af det.

Som I kan se, så kan man komme meget tæt på dyrene - nogle af dem. For nogle løber og gemmer sig, ligeså snart der slukkes for bilen.

Men billedet viser også, hvor sårbart næsehornet egentlig er. Hvis man sidder helt stille, så går det bare og hygger sig med at spise græs. Så når vi kan komme tæt på, så kan krybskytterne det også. Entabeni ville da heller ikke fortælle, hvor stor bestanden er i området.

Og det er en af de andre ting, som står mig nær. Alene sidste år blev der dræbt over 1000 næsehorn i Sydafrika. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om mit barnebarn overhovedet kommer til at opleve flere af de meget truede dyr, der er i naturen idag.

Nok om Afrika for nu - jeg vil også gerne vise lidt af det kreative, som jeg dog trods alt har formået at lave.

Det første er et kort til en god kollega til hendes 40 års jubilæum.

 

Og dette kort er et meget simpelt kort, hvor jeg har brugt to skæredies fra Memory Box og vist nok Simon says stamp. Stemplet tekst er Hero Arts og kanten er washi tape.