tirsdag den 5. januar 2010

Øv - ingen snefotos idag og Daisy tog en vogn.

Det er lidt surt at tage på arbejde i mørke og komme hjem i mørke. Jeg længes efter lyset og at dagene bliver længere. Så ingen snebilleder til mig idag. Jeg havde ellers kamera med på arbejdet, da det er idag, at HM Dronningen kører i guldkaret til Nytårskur. Men ak ....efter at have frosset lårene af, kom hun susende i en kronebil og ingen karet. De havde ellers øvet med hestene dagen før, så der må være blevet lavet godt om i planerne.

Så et billede af en af kronebilerne er ikke værd at skrive hjem om.
Til gengæld vil jeg vise et vinterbillede, som jeg tog i søndags på en kold kold tur langs med vandet. Jeg ville se, om jeg kunne få nogle billeder af nogle spændende fugle - men de spotter hunden på lang afstand og var kun klatter på himlen.

Jeg har beskåret billedet - men ellers ikke ændret i hverken farver ol. Så er det ikke et smukt lys, som solen kunne præstere lige før lukketid ?
Jeg vil så snyde lidt - og vise et foto af en fiskehejre fra sidste år i februar, da der lå is på indsøerne og denne fiskehejre stod og krøb sammen med svaner, ænder og blishøns.
Den flyver ikke på grund af mig - jeg lå nærmest nede i græsset, men fordi en mand sprang ud af sin bil med sit kamera i hånden og skulle have billeder af kræet. Men de er så fandens sky, at de flyver bare man vipper med tæerne. Men jeg var heldig at fange den lige i det øjeblik den lettede fra isen.

5 kommentarer:

Margit sagde ...

Jo-da... et meget fint og enkelt vinterbillede.Utroligt hvad solens farver kan gøre ved nogle strå!!
Og så har du jo gjort det igen... Wauuwww et lækkert billede af fiskehejren.
Den synes næsten flottere med udfoldede vinger end hvis den havde stået stille på isen.
God aften til dig.

Karina Beck sagde ...

Wauw, wauw, wauw nogle flotte billeder.

Linda sagde ...

Hvor er det nogle gode billeder, vi har også masser af fiskehejre her ved vores fjord. Og jeg tager hatten af for dit billede for jeg ved hvor svære de er at indfange på billede. Sikke et flot lys der er i dine strå.

Mette sagde ...

Rigtig godt nytår til dig Gitte. Du tager nogle utrolig smukke billeder - sikke da et lys. Glæder mig til at følge med på din blog i 2010.
Scraphilsen
Mette

Charlie sagde ...

Dronningen skulle bare vide hvem hun kunne have været blevet (hmm - grammatisk vanskelig ordstilling..) fotograferet af hvis hun havde husket de uldne underhylere. Det er nok snarere hestene der kunne glide på de glatte brosten. UTROLIGT foto af græsser og fiiin hejre. Ikke majestæten selvfølgelig - jeg er jo ROYALIST. Du må sige til ang. det herrekort så ryster jeg lige ideposen for dig. =0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...