søndag den 15. februar 2009

Vitaminkur til scrappetørke !

Vi er nu 1½ måned inde i det nye år og kaster jeg et tilbageblik på det sidste års tid eller mere, må jeg nok erkende, at jeg i en lang periode har lidt af scrappetørke. Jeg har nok fået lavet noget - men det har ligesom ikke været en flydende kreativitet og jeg har ofte ikke været tilfreds med resultatet. Jeg har følt, at jeg skulle hive inspirationen frem og så sker der det, som med alt andet. Den holder sig langt væk.

Næh - den skal lokkes og plejes med søde ting og sager. Det sidste har ikke været noget problem. Shoppegenet er intakt - gud ske lov for det. :-))

Så er det skønt at få et blad i hånden som "Ett trykk" og som bare er fyldt med gode ideer. Jeg er vild med de små roser som lige nu er "hotte" Det ses også på diverse blogs osv. lige for tiden. Jeg føler mig laaaangt bagud, når jeg ser alle de smukke vintagekort på forskellige blogsider - for det meste norske. De kan noget med stempler og papir de nordmænd.

Men herhjemme har vi ihvertfald to "Queens of Vintage" som jeg lige på stående fod kender til. Det er Pia og Anne Bente - I laver bare nogle forrygende flotte ting og I er til stor inspiration for mig.

Roserne, som jeg viser her er nogle, som jeg lavede en del af før i tiden. De tager dog bare tid at lave, da de er lavet helt fra bunden af. Så det er noget nemmere at købe blomster eller lave dem med punches osv. De er lavet af pergamanopapir, som jeg har malet med blæk og derefter samlet kronbladede og blade enkeltvis til en rose.




Jeg ville egentlig have haft nogle andre farver til dette kort. Blålige nuancer. Men det kender I sikkert, at tingene ofte ender op i noget andet end det man havde tænkt sig i første omgang.
Motivet, som er stemplet på glossy karton er fra Unik Hobby og er et norsk stempel. Jeg har farvelagt det med distressink og jeg har brugt mønsterpapir fra Bo Bunny. Teksten er også et norsk stempel. Rammen er spellbinders.

10 kommentarer:

Anne Bente sagde ...

åh...... skønne roser, og et SUPER flot kort som altidog 10000000 tak for dine smukke ord da, det kan jeg nu slet ikke forstå, jo med pia men ikke mig.
men kan så sige du inspirer mig meget og har altid gjort
ha en god søndag

Charlie sagde ...

Hej du - de roser er da bare utrolige. Men vi der hverken har dine evner eller din tålmodighed er så glade for at der er nogen der kan købes færdige. Skønt kort - anden stil end du plejer - men de mange små lækre detaljer og den flotte helhed fortæller mig så alligevel, at det er et Gittekort.
Og ja helt enig i din ros af Pia og AB. God søndag til dig og dine.

Pialine sagde ...

Wow sikke flotte roser du kan lave - har virkelig prøvet at studere dem men de ser ud som om det er "rigtige" blomster du har fotograferet - hold da op hvor er de flotte. Super flot kort med mange flotte detaljer og farver.
Knuzzer

Pia sagde ...

ER det virkelig hjemmelavede roser, fantastisk smukke og naturtro, du behøver ikke købe færdige roser. Hvor er det et super lækkert kort i rigtig vintage stil wow og tusind tak for de søde ord.Du må have en dejlig søndag.

Unknown sagde ...

Søde Gitte. Er der noget i papir du ikke kan lave? jeg faldt næsten ned af stolen, da det gik op for mig, at du selv havde lavet roserne...!!!
det er et skønt kort du har kreeret, lidt anderledes end sædvanligt, men flot som altid!
Og så er det et super skønt billede af solsorten, du har sat som header... Du mestrer det kamera til fulde - jeg er ikke bleg for at indrømme, at misundelsen nager :o)

Angående min vendind Mary... måske har du set hende i superBedst - fra dengang det hed Prima... da arbejdede hun der, og sad nogle gange i kassen :o)

jeg håber du har haft en super skøn weekend...
Kæmpe Knus
Engel

Connie sagde ...

Waww,Gitte. Har du selv lavet de roser, de er vild flotte og meget naturtro.
Du skal da bare igang med de vintages kort, så er du på fuld højde med de to andre.;o)

Forsæt god søndag.

lam sagde ...

Wow den roser er godt nok skønne og kortet er så lækkert.

Stine66 sagde ...

WOW de der roser er da helt utrolige. Jeg er måløs. Det var da noget jeg meget gerne ville modtage undervisning i !.

Gitte sagde ...

Åh hvor er de roser bare skønne. Jeg troede først at de var ægte.Ja hvis du holder et kursus så skal jeg nok tilmelde mig.:)
Et rigtig flot vintagekort du har lavet. Lækre detaljer og opsætning.

troll13 sagde ...

Hold da op, de roser er da bare så fantastiske, jeg var da sikker på, at de var ægte. Vildt indponerende.
Virkeligt smukt kort du også har lavet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...