tirsdag den 19. august 2008

Sandbad !

Min skærm er stadig til reparation, så jeg må bruge min bærbare, som ellers bare er brugt som lagerplads, når jeg har været på fotokurser o.l. Jeg føler mig helt amputeret, at jeg ikke kan komme til mine billeder (dem, som selvfølgelig venter på at blive back-up'et) Men heldigvis er det ikke min disk som er gået i stykker - så jeg må bare væbne mig med tålmodighed.

Og så er det jo godt at have en masse ufærdige projekter liggende - dem kan jeg jo så passende få gang i. Sandbad-layoutet her har da også bare ventet på at blive samlet. Jeg er så glad på elefanternes vegne over, at de har fået så meget dejlig plads at boltre sig på. Det synes jeg også, at billederne herunder viser med al tydelighed. Det er to sider til mit ZOO album (20x20 cm), som lige nu synes at blive et evighedsprojekt - for jeg tager hele tiden nye billeder derinde. Men det er også blevet et dejligt sted at gå rundt og pengene til et årskort er givet godt ud.



Så har jeg modtaget en award fra Troll - tusind tak ! Det varmer, da jeg selv er så imponeret over dine meget flotte kreationer.

Ellers står den stadig på ferie - dog startede denne uge med at gå til begravelse i nær familie. Ikke så spændende og der løber mange tanker gennem én. I morgen skal hunden lægges i narkose. Det lille sorte pus skar sin pote slemt for 1½ uge siden, hvor dyrlægen lagde forbinding og hun fik antibiotika. Men det vil ikke hele op, som det ellers skulle have gjort. Så nu er det af sted til dyrlægen igen. Vi passer ellers på, hvor vi går med hende - men det gik altså galt alligevel.

Jeg har endelig taget mod til mig og meldt mig ind i en fotoklub. Det glæder jeg mig meget til - for det er bl.a. Jørgen Bresson, som mange sikkert kender fra Scrap-a-mania, der også er medlem der. Så jeg bliver godt modtaget og skal allerede på fototur til den fredede ø Saltholm på søndag.

8 kommentarer:

Pia sagde ...

Det er nogle flotte loer til dit zoo album, du er bare så god til at sætte papir og pynt til dyrebillederne uden at det tar' fokus fra billederne. Tror jeg snart må en tur i zoo og se det nye anlæg til elefanterne.Du ender med at blive prof fotograf.God tur på søndag.

Karina Beck sagde ...

Lækkert LO. Flot farvevalg og opsætning.
Du er allerede fantastisk til at tage billeder, men det er da fedt at komme på kursus og lære noget nyt.

Karin sagde ...

Hold da op, der sker noget hos dig for tiden... både godt og skidt. Håber alt går vel med hunde-pusset ;-)
Ja, elefanterne har fået gode vilkår, og nogle af de andre dyr også. Var lige i Zoo for 14 dage siden. (Sine arbejder der jo)

Lone sagde ...

Hold da fast et fantastisk foto af elefanten der tager sandbad. Lækkert Lo som altid når det kommer fra dig, Gitte ;-) Fortsat god ferie, selv om der osse er begravelse på programmet :-( og held og lykke med vuffi.

Charlie sagde ...

God bedring til "det lille pus". Jeg mener jo stadig at ZOO ville ELSKE at se dine sider!!! Så lækre og fine og TAK fordi du ikke gik ind og legede med - jeg vil helst ikke have en flad veninde. =0)
Hvad jeg ellers kunne finde på at skrive har de andre jo været inde på.

Anne Bente sagde ...

nååå lille pus da, og wawwww du er en mester i at tage billeder, og loet er jo bare utrolig flot :)

Margit sagde ...

Whooww Gitte... det er fantastiske fotos og rigtig søde LO'er. Jeg er altså også vild med det nye elefantanlæg... det er dejligt at se at de NYDER at være der.
Knus

troll13 sagde ...

Eiiij hvor er det nogle skønne billeder. Skønne LO'er du har fået lavet . Jeg må altså også snart ind og se elefanthuset.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...