fredag den 28. marts 2008

ATC kort - hvorfor nu det ??

Nogle gange skal der bare en lidt længere forklaring til, hvorfor ATCkort nu dukker op hos mig. Før stempler og scrapbooking kom ind i mit liv, var jeg fuldstændig bidt at Pergamano-kunsten. Det er jeg for så vidt stadig - men det kniber med at få tiden til det hele.
Pergamano har betydet rigtig meget for mig, især fordi jeg begyndte at lave hobbyen kort efter min mors død. Jeg plejede at sige, at der er malet meget sorg ud af de kort. Men fakta var, at jeg fik udgivet en mønsterbog, som kunne købes i Panduro, vandt en konkurrence og var i Holland for første gang. Blev senere aut. pergamanolærer og underviste i flere sæsoner i det. Det var så også i Holland, at jeg for alvor blev ramt af stempeldillen. Jeg har gennem pergamano mødt mange forskellige nationaliteter og her kommer ATC ind. For en af dem, jeg har lært at kende er Shigemi, som bor i Tokyo og er den Japanske koordinator indenfor pergamano. Hun kommer til Danmark i morgen, hvor jeg skal til supriseparty hos vores gode venner Randi og Egon. Randi er den danske koordinator - men også min rigtig gode ven. Men Shigemi er begyndt at samle på ATC kort og derfor skal hun have et kort af hver gæst, som er med.
Så her er mit første ATC-kort. Nu håber jeg, at hun kan li' det.



Kortene herunder er ikke ATC kort, men nogle af de pergamanokort, som jeg har lavet. Det er Randi, som har lært mig at male og det har været en stor hjælp, når jeg idag farvelægger stempelmotiver, da jeg kan bruge de samme teknikker.



Klovnekortet er jeg især glad for. Det yderste motiv har jeg malet efter et 3D motiv - som man kan se bagved. Selvom motivet skulle males efter, så kunne jeg ikke male øjnene præcis, som på 3D arket. Men øjne og hænder er også noget af det sværeste at male.

10 kommentarer:

Karin sagde ...

Lækkert ATC kort. Ja det er de sjoveste, snirklede måder, man lærer folk at kende på. Hvem skulle tro, at du havde lavet pergamano. Det med stemplerne sætter jo det hele i perspektiv, med at du er super god til maling af stempler, som du jo også har lavet en fin forklaring til på SS. :-) Jo, jo du har mange talenter Gitte :-)

Pia sagde ...

Super flot ATC og sikke nogle flotte kort og så er du også forfatter, det må man sige en kvinde med mange talenter

Sine sagde ...

Shit mand. Jeg var sikker på at det bare var billeder der var printet eller klistret på.. For pokker du er dygtig Gitte!!

Pialine sagde ...

Wow et flot ATC kort og flotte pergomano kort også. Sjovt at du skal til surpriseparty :o) Forfatter og lærer....det må jeg sige flot flot flot :o)
Knuzzer
Pialine

Anne Bente sagde ...

åhhh så flot ATC kort, den skal hun bestemt nok blive meget glad for, og de pergamano kort er jo bare super flotte, jeg har også lavet meget i pergamano og ved hvor lang tid det tager,super flotte er de :)

Stine66 sagde ...

Kors hvor ER du en kvinde med mange TALENTER er der slet ikke noget du er dårlig til ??? sikkert ikke.

Betina sagde ...

Kanon flotte kort,får jo helt lyst til at finde pergamano tingene frem.
ATC kortet kan jeg også rigtig godt lide, godt du også er begyndt på dem, får så kan jeg også blive inspireret af dem, som jeg gør med dine kort og LO'er. Tak for altid god inspiration ;O)

Annette sagde ...

Rigtig flot ATC kort du har fået lavet. Måske ses vi til ATC bytteaften i DreamPapers.
Egon og Randi var med sidste gang. De kender godt nok mange mennesker, for i løbet af sidste uge snakkede jeg med rigtig mange om ATC m.m. og ALLE kendte Egon og Randi - nogen gange er det altså en lille verden.

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Wowsers, Gitte. Du har mange talenter. Tak fordi du delte lidt af din ældre hobby med os også.

Cowgirl sagde ...

Hvis dette er dit første ATC kort - så takker jeg af - wau det er flot udført og med mange flotte facetter - sig endelig til hvis du skulle få lyst til at bytte

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...