Jeg var lige en tur i Scrapshop igår, for at købe nogle af de nye varer, som de havde fået hjem.De nye papirer fra Junkitz "extreme boy" er bare lige som skabt til at scrappe flere layouts af mandens Harley. Selvom det er drengepapirer, så er voksne mænd jo ofte som små drenge - især med deres motorcykler, så jeg glæder mig til at få taget nogle flere fotos til de papirer. Ja- jeg har altså købt papirer, før jeg har billederne. Men det er jeg jo nok ikke den eneste der gør. Iøvrigt fortalte manden, at stjernen på papiret indgår i et harleylogo til den model "fatboy", som vi har. Det er skønt at have en mand, som også er interesseret i min hobby og han har altid tid til at give mig feed-back, når jeg har brug for det. Det er desværre ikke altid jeg er ligeså god til at blive begejstret over en rustfri skrue. Men jeg prøver i det mindste. Jeg tog selv kørekort til motorcykel for mange år siden - så på den måde er jeg vældig interesseret - men denne her, som han har lavet i stand denne gang, har jeg ikke prøvet at køre selv - ja - jeg har også en tur bagpå til gode. Men det kommer vel.
Jeg blev også glædeligt overrasket over CK bogen "Computertricks for scrapbooking", da jeg i første omgang troede, at den kun omhandlede rent digital scrapbooking. Det gjorde den ikke, men blander det bedste fra de to ting - så den måtte lige med hjem til mig og jeg kan kun sige, at den er pengene værd.
I sidste uge fik jeg så omsider mit LO hjem igen, som jeg har været så heldig at få publiceret i det svenske scrapblad. I andet sted på min blog, har jeg skrevet mere om selve LO - så det springer jeg over her.


2 kommentarer:
Det layout er super flot og dejligt at høre at din mand lytter intresseret til din hobby.
Jeg er glad for at du siger computertricks er god ,for jeg har lige selv bestil den. Så nu glæder jeg mig bare til at hente den i sverige i weekenden....hvor vi forhåbentlig også løber på hinanden.
Hej Gitte.
Tillykke med publikationen. Det er et super flot LO, som jeg jo har nydt her i din blog tidligere. Supert at danskere også kan gøre sig gældende i scrapbooking "ude i den store verden".
:-)
Send en kommentar