1, 2, 3 dage om et album !

De seneste tre dage har jeg hygget mig om aftenen med at lave et album med mine gamle konfirmationsbilleder.
Det er nok det hurtigeste album, jeg nogensinde har lavet. Men jeg blev vældig inspireret, da jeg læste en artikel i det seneste blad Simple scrapbooks marts/april nummeret.
I artiklens indledning skriver forfatteren om det vi scrapbookere nok slås mest med. Mere eller mindre gode undskyldninger for ikke at få scrappet nogle af vores mest værdifulde minder - for enten er billederne ikke gode nok - eller også så har man købt det flotteste papir, som bare lige skal vente på de rigtige fotos. Man vil gerne vente til lige det helt perfekte viser sig. Men som artiklen skriver - så bliver vores minder ikke som en god årgangsvin bedre med årene - tværtimod.
Så ligger man inde med nogle knap så gode billeder - så scrap dem alligevel. Mindet er stadig værd at bevare. Og det rigtige tidspunkt ! - det kommer alligevel aldrig. Her snakker jeg kun af egen erfaring.

Mine billeder til dette album var absolut forfærdelige - da de fleste af billederne havde en god udskarp hårtot placeret lige i midten af alle bordbillederne. Derfor har jeg beskåret dem ret kraftigt til en størrelse 5x5 cm. Album i størrelsen 15x15 cm var helt fint her, da jeg synes at lave 30x30 sider ville være at skyde gråspurve med kanoner.
For at holde en vis ensartethed har jeg brugt de samme tre stykker mønsterpapirer i hele albummet og de samme stickers. Et godt råd: Smid ikke noget væk - dette er papirer, som har ligget efterhånden et par år og kunne fint bruges her.

Jeg har med vilje sløret håndskrift el. billeder nogle steder - så derfor kan det se lidt mærkeligt ud - men ikke alt egner sig til at blive offentliggjort.

Det er ikke et perfekt album - men det behøver det heller ikke at være - det vigtigeste har været at få sat mindet på plads på en noget kønnere måde - end i det grimme flipalbum, billederne sad i før.














Mønsterpapirer og pynt er fra K and Company.























En lidt sjov ting ved dette billede, som er taget hos en professionel fotograf - Vores fødder er ikke med og jeg synes, det ser underligt ud.















Det er svært at se, men det er mig, der fotograferer med et polaroid kamera. Billederne har jeg stadig, men de er falmede og kan ikke bruges. Men det var mit første kamera.























På den sidste side, har jeg lavet en lille lomme, hvor jeg har sat nogle ekstra billeder - ligesom jeg har skrevet bag på flere af layoutsne, hvem man ser på billederne.